fredag den 25. april 2008

opdatering

Nu er det vist tid til en lille opdatering. Først må jeg sige, at jeg ikke har haft så meget tid til 23 ting i denne uge. Jeg er glad for, at der kommer en opdateringsuge, for der er nogle ting, som ikke er gået så godt på det sidste.
Jeg har problemer med MySpace. Jeg sprang trinene over med at uploade billede og invitere venner, men den side, jeg så kom til, var tom. Jeg har modtaget en email og prøvet at bekræfte den, uden at det førte til noget.
Det gik godt med at finde ind på Google Dokumenter og skrive noget og gemme det, men selvom jeg fulgte proceduren for at dele det med andre, lykkedes det ikke. Jeg kunne godt tænke mig at blive sat lidt ind i de forskellige funktioner, da jeg ikke helt kender skriveprogrammet, det er anderledes end det, jeg er vant til.
Jeg har oprettet mig på rememberthemilk men mangler øvelse i at bruge det.
Det var lidt om, hvad jeg har nået - jeg glæder mig til at få styr på det hele.

torsdag den 17. april 2008

Facebook og My Space

Igår kom jeg på facebook og jeg har fået Joan som ven og inviteret tre andre. Jeg kunne af en eller anden grund ikke invitere Inge Lise. Der var opstået en fejl, så jeg ikke kom på MySpace.

tirsdag den 15. april 2008

ØV !

Det lykkedes mig ikke at blive oprettet på facebook. Linket, jeg trykkede på i min mail, var ikke i orden. Jeg skal kopiere linket og "paste it into your web browser´s address bar". Det må jeg vist have hjælp til. Nå men mon ikke det kommer i orden engang...

fredag den 11. april 2008

Nåh sådan !

Nu har jeg fundet ud af det jeg var i tvivl om sidst. Jeg troede, man skulle kunne klikke på den overskrift et bundle har, men det er kun tagsene man skal klikke på, så er der jo ikke noget i vejen. Jeg ønsker alle en god weekend.

torsdag den 10. april 2008

hvad gør jeg galt m.h.t tags ?

Nu har jeg fået kopieret linket til delicious over i min blog, så man kan gå derind og se, hvad jeg har liggende i delicious. Jeg har stadig problemer med at bundle tags, når jeg klikker ude til højre på et tag bliver det gråt og der sker ikke andet, inde hos Joan kom linket til hjemmesiden frem i venstre side, men det sker ikke hos mig ?!!

tirsdag den 8. april 2008

så lykkedes det

Nu har jeg siddet og prøvet at bundle tags, af en eller anden grund måtte jeg gøre det to gange, før det lykkedes. Jeg skrev også et ord ind i kassen selv (i stedet for at klikke det derind), men det kom ikke med. Jeg tror, jeg skal prøve mig lidt mere frem, før jeg helt forstår det.

mandag den 7. april 2008

en ny "delicious" konto

Det gik godt med at oprette en konto på del.icio.us. Jeg har lagt fem hjemmesidelinks ind, men er ikke kommet længere. Jeg glæder mig til at få tid til at lave resten.

onsdag den 2. april 2008

Widgets

Jeg har i dag med Ingrids hjælp fået lagt et widget ind på min blog. Vi måtte prøve flere gange, før det blev accepteret, så det var ikke en helt let opgave. Jeg kopierede også en "lav en søgewidget", ved ikke, om den virker.